fredag 29. september 2017

Bali - Oppdatering - Check-In

Keglevulkanen Moung Agung på Bali (Foto: Maritza Arroyo)

SAS tilbyder ombooking på grund af vulkanrisiko

Den internationale lufthavn på Bali risikerer at lukke efter vulkanudbrud, og SAS tilbyder sammen med Singapore Airlines fri ombooking til passagerer.
Hver dag rejser et sted mellem 50.000 og 60.000 passagerer igennem Ngurah Rai-Denpasar International Airport på Bali. Men i de kommende dage må de mange turister, der besøger den populære indonesiske ø, belave sig på, at der kan komme forstyrrelser i flytrafikken.
Bali er nemlig hjemsted for Mount Agung, der er en af verdens farligste vulkaner, og vulkanen kan i disse timer være på vej i udbrud.
Torsdag morgen meddelte de indonesiske myndigheder, at der er udpeget 10 alternative lufthavne i Indonesien til at modtage de fly, der skal betjene Bali, hvis den internationale lufthavn må lukke ned som følge af vulkanisk aske i området.
Hos SAS har man allerede taget sine forholdsregler. SAS flyver ikke selv til Bali, men sælger flybilletter til øen i et codeshare-samarbejde med Singapore Airlines, der fem gange om ugen flyver mellem København og Singapore og derfra videre til Denpasar på Bali.
“Passagerer til Denpasar kan frem til og med den 2. oktober ændre deres billet én gang uden tillæg og inden for billettens gyldighed,” skriver SAS i en meddelelse til rejsebureauer og salgskontorer.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.